cloud
cloud
cloud
cloud
cloud
cloud

Anbefalinger


September 2021 Vi har nu sagt på gensyn til Helle for anden gang. Og det var bestemt med smertende hjerte - både for vores børn og for os som forældre. Vi har aldrig været så trygge ved at sende vores børn afsted, som vi har været hos Helle, for her får børnene tryghed, omsorg, læring og meget meget mere som en mor/far selv ville kunne give. For os har Helle altid været en dagplejemor - mor med stort M, for hun har taget sig af vores børn, som vi også selv ville have gjort - endda nok også lidt bedre, da hun har en utrolig evne til at lave kreative ting med børnene - både inde og ude, og der kommer altid noget godt ud af det, som børnene glæder sig over. For os som forældre, har Helle været en fantastisk "sparringspartner". Hun har hjulpet og givet ideer og gode råd med på vejen, hvis vi har haft spørgsmål omkring vores børn. Man behøver ikke tænke meget over, hvad ens barn skal kunne, når de skal i børnehave, for det sørger Helle for, at de er fuldstændigt klar til. Hos Helle er der trygge "familie" rammer. Man bliver budt ind i hendes hjem med åbne arme, og hun sørger for, at børnene får en fast ramme for dagens planer, så de hele tiden ved, hvad de skal. Vi kunne ikke have ønsket et bedre sted til vores børn, og når de møder Helle, er det stadig med stor gensynsglæde og kram. Helle vil altid have en stor plads i vores hjerter. Tak for dig, Helle. De bedste anbefalinger herfra. Line & Christian


Helle er pædagoguddannet og det kommer til udtryk i hendes tilgang i sin privat pasning. Noget vi har sat stor pris på. Helle er meget stabil - langt ud over det sædvanlige! Det har været enormt skønt, at vi altid har kunne regne med Helle. Helle har tilbudt vores datter en masse forskellige og spændende oplevelser; ture i skoven, til vandet, bondegårdsbesøg, juleture på nissebesøg, musikoplevelser, pædagogisk massage og meget meget, meget mere. Der sker altid noget spændende! Selv en frokost, kan Helle gøre til noget særligt. Vigtigst at alt! Så har vores datter elsket at komme hos Helle. Vi kan kun give varmeste anbefalinger til Storvorde Privatpasning. Tak for dig Helle.

Pernille Sonnichsen

Januar 2018 Helle er en fantastisk person, med utrolig meget hjertevarme, glæde, overskud, engagement, man er ikke i tvivl om, hun elsker børnene og altid er der for dem. Hun er god til at lave en masse forskelligt med børnene, turer til stranden, på biblioteket, dgi huset, zoologisk have, ud at brænde krudt af i naturen, eller en god gang yoga eller massage derhjemme, derudover, er Helle god til at finde på kreativ leg både i form af forskelligt håndarbejde eller et sækkevædeløb og andet sjov ude i gangen (racerbanen). Og ikke at glemme, hvor lækkert mad børnene altid får. Lækre smurte rugbrød med alt muligt godt, plus pynt og hun forkæler dem også med lune retter i ny og næ og lækkert hjemmebag. Helle har betydet så utrolig meget for os og ikke mindst vores datter. Vi giver hende de allerbedste og varmeste anbefalinger, der går ikke en dag, hvor vi ikke stadig tænker på hende. ♥ Kærligst Casper, Merle og Malene


De varmeste anbefalinger til Helles dagpleje. Et sted med hjertevarme og glæde, hvor børnene trives og får store og små oplevelser hver dag. Cykelture, busture, ture på stranden og ud og besøge hestene, Zoo, Lille Vildmose Centeret, biblioteket osv., er blot nogle få af de ting vores søn har oplevet i løbet af de knapt 2 1/2 år han har været ved Helle. Han har nydt både oplevelserne og de "stille dage" hvor de har lavet yoga, fået massage eller "bare" leget. Der har ikke været en dag, hvor Mads har været ked af at have været i dagpleje og det betyder meget for os. Samarbejdet mellem de private dagplejere i byen og i kommunen giver mulighed for legestue og også større arrangementer hvor børnene møder andre børn. Helle som person er bare helt fantastisk, den glæde og det engagement man oplever, når hun er sammen med børnene, er ikke til at tage fejl af. Man mødes af et smil hver morgen og man får små historier og billeder af hvad børnene oplever i løbet af dagen, det kommer vi til at savne. Vi har derfor heller aldrig været i tvivl om at Mads' lillebror skal starte ved Helle, da vi ikke kan forestille os et bedre sted at skulle aflevere vores søn. Vi giver derfor de allerbedste anbefalinger til en fantastisk dagplejer

Anne & Lars

November, 2015. Karl har gået i “Helles dagpleje” siden han var 1 år gammel, nu starter han i børnehave til april.. Jeg, som mor, var for første gang jeg mødte Helle ikke i tvivl, hvor min søn skulle starte i dagpleje!! Når man møder Helle ved man med det samme, at hun virkelig elsker sit arbejde og “sine” børn. Helle har en ro, varme og faglighed der gør, at man som forældre er helt tryg ved at aflevere sit kæreste eje til hende.. Karl er aldrig ked af at blive afleveret, tværtimod, han ka finde på i weekenden at sige “hjem lege Helle” ☺️ Hvilket for mig betyder TRIVSEL, hvilket er det vigtigste for mig som forældre☺️ Jeg vil derfor give Helle og hendes fantastiske dagpleje mine varmeste anbefalinger!! ☺️ Mia, Karls mor


September 2015. Jeg kommer ugentlig i Helles dagpleje i forbindelse med jeg giver børnene pædagogisk massage. Man mærker tydeligt at Helle brænder for arbejdet med børn hvilket også afspejler sig i den omsorg og de forskellige aktiviteter som foregår i Helles dagpleje . Helles dagpleje tager på mange ture ud af huset i bussen eller på cykel. Derudover mærker man tydeligt den varme som Helle har for børnene når man kommer i huset. Et skønt sted at være i dagpleje som jeg absolut kun kan anbefale. Bettina, pædagogisk massør


Januar 2015. I ’Helles Dagpleje’ bliver man hver morgen mødt af en smilende og engageret dagplejer. Helle er for os en rigtig stor hjælp i hverdagen og hendes altid rolige væsen, har en positiv indvirkning på vores Emil, der nu har været i ’Helles Dagpleje’ i lidt over et år. Emil er virkelig faldet godt til og vi kan mærke at han stortrives. Han kommer gladelig hjem og fortæller ’historier’ om hvad de har lavet i dagplejen. Vi som forældre sætter stor pris på den lækre varme mad, de lune boller og de andre sunde lækkerier som børnene så tit får serveret og som de i størst muligt omfang er med til at forberede. Lige som vi også sætter pris på cykelturene, besøgende ud til Helles hest samt middagslurerne der foregik i telt i sommers. I legestuen med de andre søde dagplejere og deres børn, er der stor fokus på leg, motorik, sansestimulering og ikke mindst det at kunne indgå i en større børnegruppe. Alt sammen er med til at styrke vores dreng på alle leder og kanter. Men med alle de ’dagplejemødre’ er det nu også rart med lidt ’mandehørm’. Og så er det godt at John kan træde til. Vi mærker tydeligt at han er lige så glad for børnene som Helle. Og gerne tager børnene med ud i haven og f.eks. bygger snemand. Emil har endnu 3 måneder tilbage i ’Helles Dagpleje’, men vi ved allerede nu at hun bliver et stort savn. Vi giver hermed de varmeste anbefalinger herfra. Rasmus og Marianne


1. november 2014. Hyggelig afslutning igår for Frederik hos Helle, med alle børnene og deres forældre. Tusind tak for kærlig, omsorgsfuld og særdeles engageret pasning. Vi har sat stor pris på alt det hjemmelavede mad børnene er heldige at få, alle de kreative ting de får lov at kaste sig ud i, cykelturene og den store fokus på motorikken og bevægelse og samværet med de andre private dagplejere. Der udover tusind tak for, at tage opgaven med Frederiks særlige behov omkring spisning og medicin 100% alvorligt – vi har været helt trygge når vi har afleveret ham. Også tak til John når han har været hjemme, – han har haft en stor stjerne hos Frederik. :-) Er sikker på Frederik også vil savne Emil, – skønt han dukkede op og blev en rigtig god jævnaldrende legekammerat. De bedste anbefalinger her fra os – held og lykke fremover !:-) Merete, Frederiks mor